10/09/2013

17 år og glad


Jeg har ikke glemt jer helt, mine læsere. I anledning af min fødselsdag i dag er her en lille update på livet Fridas, som det ser ud lige nu.

Jeg har haft en fantastisk og stille og rolig dag. Mislykket (men morsom) morgenvækning, fødselsdagssang i tysktimen, kage i spisepausen, gode gaver (heriblandt nyt fjernsyn!), søde venner og pizza-aftensmad med familien har kendetegnet min 17 års-dag. Kun et år endnu til de 18... Ej, jeg vil nu forsøge at nyde mit sidste år som "barn". 17 er og bliver bare et mærkeligt tal.

Generelt har jeg det på trods af en stadigt voksende lektiebunke og afleveringer, der presser sig på, det rigtig godt for tiden. Jeg føler mig glad og glæder mig hver dag til at komme i skole og mødes med klassen og de andre gym-folk. Efter en hård start på 2.g føler jeg, at jeg endelig er ved at komme ind i rutinen igen - den gode, trygge rutine. Og der er jo så mange gode oplevelser og begivenheder, der venter i de kommende år, så kan man være andet en glad? Det tror jeg ikke - i hvert fald ikke lige nu.

Jeg overvejer stadig, hvad der skal ske med bloggen. I min lille pause har jeg i hvert fald haft tid til at tænke og jeg har fundet ud af, at jeg faktisk trives ret godt med den ekstra fritid, det giver, ikke at skulle tænke på at skrive indlæg og tage billeder i tide og utide. Det "virkelige liv" er trods alt det vigtigste - og sådan skal det til hver en tid være. Måske laver jeg et indlæg snart om mine overvejelser.

Indtil da må I have det så godt! Det vil jeg i hvert fald prøve på. :D

14/08/2013

Stilhed


Dette sker pga. en erkendelse fra min side om, at jeg har været en ok-lame blogger det sidste lange stykke tid. Få indlæg, lav motivation og andet stuff gør derfor, at jeg har besluttet mig for at holde en kortere eller længere pause fra bloggen - simpelthen for enten at finde ud af, at jeg stadig har det rigtige gå-på-mod eller om det måske er på tide, at jeg tager en LIDT længere pause fra bloggen. Dette er dermed for nu ikke ensbetydende med, at jeg stopper - bare en tænkepause. Om denne kommer til at vare i blot et par dage eller længere tid, vil tiden kun vise.

10/08/2013

USA HAUL - Del 2



Sådan der. Del 2 af USA haulvideoerne er oppe. Undskyld det kiksede videostilbillede - jeg arbejder på sagen...  ;)

God lørdag!


09/08/2013

Oh, that hair thing

Hårkur fra Macadamia Natural Oil | Shampoo fra Moroccanoil
Det, jeg skal snakke om i dette indlæg, er en problematik, som jeg forestiller mig, jeg ikke er alene om at døje med - nemlig hår, der er slidt af sommerens poolbadning og solskin. Mit hår bliver altid lysere om sommeren (noget jeg er glad for), men det resulterer også i, at spidserne let bliver spaltede (noget jeg IKKE er glad for).

Én løsning er at klippe håret (det skal jeg nok også på et tidspunkt...), en anden løsning er nye hårprodukter. Denne gang valgte jeg nummer to.

For ca. 2 uger siden modtog jeg så disse produkter fra Billigvoks.dk, hvor de tilsammen kostede lige under 200 kr. (links under billedet). Og jeg kan godt afsløre, at jeg er begejstret.

Hårkuren fra Macadamia har jeg indtil videre kun brugt 2 gange, da den er ekstremt fed og derfor kun må bruges op til 2 gange pr. uge. Den dufter usansynligt godt og fugter og blødgør håret, præcist som man forventer, den skal gøre. Jeg overvejer virkelig at købe hårkuren i fuld størrelse, for dette prøve-lignende brev er snart brugt op, kan jeg sige jer.

Shampooen fra Moroccanoil er jeg ligesom det forrige produkt ganske tilfreds med. Den dufter ikke af noget særligt - bare friskt - og det er jo godt nok. Jeg ved ikke, om det er noget, jeg bilder mig ind, for man kan jo så hurtigt komme til at bilde sig selv alle mulige ting ind, når man lige har fået et nyt produkt, men jeg synes altså, at den har gjort en mærkbar forskel for mit hår. Altså gjort det mindre tørt og blødere.

Har I spørgsmål til produkterne eller lignende, skal I bare sige frem! God fredag!


I samarbejde med Billigvoks.dk

06/08/2013

USA 2013 | I San Diego

I lufthavnsloungen i Heathrow Airport, træt Frida.
Grønland ovenfra. Den isklump så spændende ud - skal besøges på et tidspunkt.
Ruten. Turen går mod LAX.
Vi ankom til USA, netop som deres nationale uafhængighedsdag var fejret.
Balboa Park i San Diego. Vi besøgte det danske hus med billeder af dronning Magrethe og Lego indenfor. 
En bid af Hawaii - USAs 50. stat - inde på fastlandet. Spørg ikke hvorfor. Det var noget med 4th of July...
Vi besøgte et kæmpe krigsfartøj fra Vietnamkrigen - 'Midway'. Ældre mænd, der selv havde deltaget i krigen, forklarede ivrigt og stolt om deres krigstid. Nationalister.
Udsigt fra Midway.
Frozen Yougurt spisning. Lækker lækker.
No Lifeguard. Vejret var også ret gråligt af morgendis.
I Old Town San Diego kom vi tilbage til 1800-tallets vilde vesten.
Mor og Bjarke kigger på mexikansk mad - der var nok af den!
På vej ind i Mexico. Skiltene advarede os. Vi ignorerede det.
Sky view ind over grænsen til Mexico.
Fattigdommen mødte os som en mur af hjemløse tiggere på den anden side af grænsen. 
Efter blot et par timer i Chihuana i Mexico havde vi fået nok og ville hjem. Det tog også kun 2,5 time (!!) at krydse grænsen tilbage til USA. Vi var ikke de eneste, der ville over...
I Sea World. Akrobatik over vandet.
Bjarke og jeg. Bistromad ftw.
Jeg tænkte, det var på tide med nogle billeder fra min tur til the States, så ovenfor ser I billeder fra vores dage i San Diego, hvor vi besøgte min mors au pair-familie, som hun boede ved for 30 år siden i sine unge dage. Det var vildt hyggeligt at opleve USA "indefra" - man får et andet indblik i amerikanernes hverdag på den måde. Og så var det tilmed virkelig søde og gæstfrie mennesker!

04/08/2013

Hun tog min guitar


Wow. Billedspam. Kikset overskrift. Guitar. Sniksnak. Slørede baggrunde. Venskab. En eftermiddag. Sol. Sommerferie. Anna. Frida. Hej.

02/08/2013

#2 USA OUTFIT fra Old Town


Endnu et outfit fra the US of A. Det er egentlig ikke noget særligt, taget i Old Town i San Diego (i øvrigt et vildt hyggeligt sted!). Toppen og tasken er fra H&M, shortsene er DIY, og sandalerne er nye (købt udelukkende med komforten som årsag) og fra Merrell.

Håber I nyder solen. :)

01/08/2013

USA HAUL | DEL 1



Ny video oppe. Jeg plaprer (vist lidt for meget også!) om lidt nyt tøj fra USA. Hvis det interesserer - så kig - hvis ikke - så kan I jo lade være. ;)

31/07/2013

#1 USA OUTFIT fra Venice Beach


Hjemme igen. Det betyder også at I skal få outfits fra USA-ferien at se. Godt nok er det langt fra alle, jeg har billeder af, men I får dem, jeg trods alt har.

Blusen er fra Monki, men jeg byttede mig til den med en af mine veninder. Man kan desværre ikke se den fine rygudskæring på billederne, men det er ellers noget af det, jeg elsker mest ved blusen. 1/2-ærmerne og det fancy mønster er også ret cool.

Ellers har jeg blot min elskede nederdel fra Asos, sneaks fra Nike og skråtaske fra H&M på.

Jeg har lige filmet og redigeret min haul-video med tøjet købt i USA - den er oppe om ikke særlig længe så stay tuned! :)


30/07/2013

Købt i USA | Alt det der ikke er tøj


Ude godt, hjemme bedst. Cliché, men sandt. I hvert fald til en vis grad for USA var godt nok fedt, stort og overvældende. Så mange indtryk, der skal behandles i mit lille danske hoved. Men det er nu dejligt at kunne drikke mælk igen og rent faktisk nyde det... God, dansk mælk.

Her et lille overblik (faktisk bogstaveligt talt) over nogle af de ting og sager, jeg fik proppet ned i den overfyldte kuffert og med mig hjem til Danmark. Jeg har tænkt mig at vise new ins (deriblandt en masse lækker, lækker tøj!) fra USA så snart det er blevet vasket (!), men i første omgang får I de ting at se, som ikke kan betegnes som beklædningsgenstande. Så er der lidt struktur i det, det er jo altid godt. ;)

På billederne ser I følgende: 
TARGET: Lille pung med "pile-mønster", UV- og CPL-filtre til mit kamera, taske med flet.
URBAN OUTFITTERS: 'So you think you're a hipster?'-bog.
SONYA: Makeuppung, pincet og concealer-sticks med to farver.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om I er interesserede i at se alle tingene fra USA som videohaul - så kan man måske få et bedre indtryk af dem? Hvis det er noget, I kunne tænke jer at se, så lad mig vide det. Danke - og kan I så have en god dag!

26/07/2013

Jeg lever stadig, er bare på roadtrip


Overskriften siger pretty much alt: Jeg er stadig i live, bloggen står bare på standby i disse uger, da jeg pt. (som nogle nok ved) er på ferie i USA. Vi render rundt og laver noget i alle vågne timer, så tiden er ikke rigtig til også at blogge. Det er desuden besværligt at redigere billeder osv., så derfor må I igen nøjes med dette billede af moi, der balancerer på en klippe i Grand Canyon, hvor vi var i sidste uge i forbindelse på Las Vegas-besøget. Smukke klipper, I must say. 

Siden sidste indlæg har vi kørt på roadtrip fra Los Angeles til Yosemite National Park (set smukke bjerge, skove, træer, vandfald, floder osv.) og så videre til San Francisco (set gylden bro, Pier 39, søløver, kørt på Segways i Golden Gate Park osv.).

Lige nu sidder jeg på et motelværelse, har lige været på marked i en mindre by ud til Stillehavet kaldet San Luis. På søndag går turen hjem til DK igen, men inden da skal vi lige køre et par hundrede kilometer for at nå vores fly i LA og på vejen skal vi besøge den danske by Solvang. Det skal nok blive corny. Har hørt, at den by skulle være mere dansk end det danske landskab på en solrig sommerdag..? Glæder mig til at se, om det nu holder stik.

Formentlig bliver dette det sidste indlæg inden jeg smutter tilbage til Danmark. I så fald lover jeg, at der vil kommer mange flere billeder fra hele turen, når vi er tilbage i de vante omgivelser... 

Hav det godt! 

11/07/2013

Hollywood, Los Angeles, USA


Her, hvor jeg lige pt. befinder mig i et ret så lækkert hotelværelse et sted i LA med mor, far og brormand Bjarke, er klokken 12.35. Jeg har været in the States i snart en uge, men har ikke taget mig tid til at berette om min tur før nu. Jeg har dog taget en hel masse billeder, som I nok skal få at se - dog ikke lige nu. For nu er det bare en lille update.

Vi ankom fredag eftermiddag i Los Angeles lufthavn, trætte og udmattede efter at have været vågne i næsten 24 timer for at finde ud af, at vores bagage ikke havde fulgt med os til USA. Virkelig øv. Tandbørste og tandpasta samt noget McDonald's-æde blev købt og vi checkede ind på et hotel nær lufthavnen. 

Dagen efter drog vi mod San Diego. På vejen stoppede vi ved et stort outlet-shopping-sted og købte tøj til kreditkortet brændte (jeg har meget tøj at vise jer, når jeg kommer hjem! USA er tøj-Mekka!). Indtil i dag har vi så boet hos nogle venner i en by nær San Diego og har snakket RIGTIG amerikansk. Vi har bl.a. besøgt Sea World, Midway (et enormt hangarskib brugt i Vietnamkrigen), strande, fastfoodrestauranter i 1000-vis og andre ting, som jeg ikke kan huske i skrivende stund. ;)

Jeg må smutte - der er mere fastfood på programmet nu. Billedet viser min lillebror og jeg, der får frozen yoghurt. Der kommer flere billeder snarest muligt, men indtil da må I have det.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...